Årlige arrangementer
Vi har i løbet af året flere tilbagevendende arrangementer, blandt andet vores berømte skaldyrsbuffet, tilpasset årstidens muligheder. Dertil har vi Mandeaften med øl og steaks, Tomahawkaften, og Øl & Kød-aften. I løbet af sommeren 2020 og fremdeles planlægger vi at afholde Barbeque fredag og lørdag aften, hvor vi har en vaskeægte amerikansk grillmaster ved roret.
Glæd jer! Det bliver godt - vi kommer ligeså til at inkludere noget fra havet. Hele sommeren tilbyder vi selvfølgelig også helstegt rødspætte.
Er du interesseret i at høre nærmere om kommende arrangementer, er du velkommen til at kontakte os via hjemmesiden eller på telefon.